Svampejagt

På med gummistøvlerne og ud i naturen!

I naturen kan du finde svampe i mange forskellige former og farver. Toppen af en svamp (den del som er synlig over jordens overflade) kaldes et frugtlegeme. Det er ofte formet som en paddehat og sørger for, at der bliver produceret mange sporer, så svampene kan formere sig. Tag på svampejagt og oplev de mange fascinerende svampe, der bare venter på at blive bemærket. Den meste oplagte sæson for svampejagt er sensommeren og efteråret. Vigtigt: Det er ikke en guide til spiselige svampe, men er beregnet til observation af svampe.

Forår

Sommer

Efterår

Vinter

 

Violet ametysthat

Hvornår: August-november.

Kendetegn: Hatten er 2-6 cm og violet. Hatten er lettere nedtrykt i midten og randen er uregelmæssigt bølgende. Lamellerne er tykke og violette, men kan blive støvet hvide på grund af sporer, der er modnede. Svampen danner mykorrhiza med almindelige svampe, som er et sammenspil mellem planter og svampe, der kan findes i både nåle- og løvskov.

Om: En af de flotte farverige svampe, der kan findes i de danske skove. Farven falmer dog med tiden og derfor kan den være svær at karakterisere. Svampen indeholder desuden Arsen, der er et giftigt halvmetal, og derfor skal den ikke ned i maven.

 

Papegøje-vokshat

Hvornår: Juni-oktober.

Kendetegn: Svampen er lille og meget slimet på hatten og stokken. Den har lameller og udmærker sig ved dens grønne farver. Hatten bliver op til 4cm bred og er klokkeformet. Kødet har den samme farve som svampens overflade.

Om: Vokshatte karakteriseret ved deres slimede hatte og vilde farver. Papegøje-vokshatten har flotte grønne nuancer. En almindelig svamp, især i Jylland.

 

Cinnober vokshat

Hvornår: August-november.

Kendetegn: Svampen er orangerød-rød, og hatten er 1-6 cm bred. Under hatten finder man lameller, som er orange-gule. Stokken er 5-7 cm høj. Svampen er ret almindelig i de danske skove

Om: Vokshatte er karakteriseret ved deres slimede hatte og vilde farver. Cinnober vokshatten har nogle stærke røde nuancer.

   

Almindelig grønskive

Hvornår: April-december.

Kendetegn: Svampen er lille med en kort stok og har en flot turkis farve. Hatten er formet som en ufo-lignende skive. Svampen er almindelig og kan findes siddende på løvtræer.

Om: Svampen udskiller stoffet xylindein, som er det, der giver svampen den blå-grønne farve. Selvom svampens frugtlegeme ikke altid kan findes, kan man alligevel opleve svampen på løvtræ, da den farver træet grønt indvendigt. Det såkaldte “grøn eg” bliver brugt til dekorative formål og brugen stammer tilbage fra 1500-tallet i Italien.

 

Oksetunge

Hvornår: Juni-oktober.

Kendetegn: Svampen ligner en tunge eller et rødt stykke kød. Den er slimet og rød på overfladen, ofte med skæl og røde dråber. På undersiden finder man porer, som er hvide eller lys-rødbrune. Kødet er rødt, sejt og ”bløder” når svampen er frisk.

Om: Svampen snylter på store gamle egetræer, og er derfor sjælden og kan være svær at finde. Den er angivet som næsten truet i norden.

 

Blomkålssvamp

Hvornår: August-oktober.

Kendetegn: Svampen ligner et blomkålshoved, og består af tætsiddende krøllede bladlignende strukturer som er creme- til lysebrunfarvet. Svampen kan blive temmelig stor og veje mere end 1,6 kg, og frugtlegemet er mellem 5-30 cm2 og kugleformet som et blomkål.

Om: Med det tætte foldede frugtlegeme er blomkålssvampen et eksempel på, hvor svært det er at generalisere svampe. Svampen er middel-halvsjælden, og kan findes på rødder eller stubbe af nåletræer.

Porcelænshat

Hvornår: September-november.

Kendetegn: Hvid svamp med en hat, der bliver ca. 3-10 cm bred. Den har lameller på undersiden, der går ned langs stokken og former en ring. Svampen er tæt knyttet til bøg, og den kan særligt findes på væltede træstammer eller stammer af stående bøgetræer.

Om: Den slimede, glatte hvide hat ligner blankt porcelæn. Man har fundet ud af at svampen udskiller stærke fungicider, som dræber andre konkurrerende svampe.

 

Blækspruttesvamp

Hvornår: August-november.

Kendetegn: Svampen er en stinksvamp, og frugtlegemet starter ud med at ligne en hvid kugle, ”hekseæg”. Som svampen vokser, vil røde tentakler bryde ud fra hekseægget. Svampen stammer fra Australien og er sjælden i Danmark.

Om: Blækspruttesvampen kaldes også for djævelens fingre, og ligner noget fra en anden verden. Svampen udskiller dimethyl disulfid – en kemisk forbindelse, der er meget ildelugtende.

  

Svovlporesvamp

Hvornår: Maj-oktober.

Kendetegn: Svampen er en parasit der vokser direkte på stammen af både levende og døde træer. Den kan særligt findes på gamle egetræer og andre løvtræer. Svampen kan blive enormt stor, helt op til en meter høj. Den ligner en masse gule hatte, der vokser oven på hinanden.

Om: Kaldes også for ”Chicken of the woods”, i det den efter sigende smager ligesom kyllingekød. Den kan forveksles med den tæt-relaterede Tueporesvamp, som kaldes for “Hen of the woods”. Sørg for at find en svampebog, hvis du er interesseret i at gå på jagt efter spiselige svampe.

 

Koralpigsvamp

Hvornår: August-november.

Kendetegn: Pigsvampe kendetegnes ved at have spidse pigge hængende lodret ned under hatten. Denne svamp ligner et hvidt stykke koral, og bliver mellem 5-25 cm i højde og bredde. Svampen kan særligt findes på gamle bøgestammer, man også på birk og bævreasp. Svampen lever indtil, der ikke er mere næring at komme efter på stammen.

Om: En af de flotteste pigsvampe der kan opleves i naturen. Svampen er relativt sjælden.

 

Rust-korkpigsvamp

Hvornår: Juli-oktober.

Kendetegn: Pigsvampe kendetegnes ved at have spidse pigge hængende lodret ned under hatten. Rust-koralpigsvampens hat er mellem 3-10 cm og har en fløjlsagtig overflade, som går fra at være hvid til pink.

Om: Som ung udskiller svampen orange-røde dråber på hatten og ud fra piggene. Disse dråber kaldes for eksudat-dråber og er rige på enzymer, der hjælper med at nedbryde omgivelserne til mad. Svampen er sjælden i Skandinavien og resten af Europa.

 

Snehvid fluesvamp

Hvornår: August-september.

Kendetegn: Dødeligt giftig, og kan forveksles med champignon. Svampen er helt hvid og har lameller samt en ring under hatten. Hatten er 5-10 cm bred og stokken 8-12 cm høj. Svampen er almindelig i både løv- og nåletræskove. Denne svamp er et eksempel på, hvor vigtigt det er at man passer på med, hvad man finder i naturen.

Om: Svampen er en af de giftigste i Danmark, og indeholder det dødelige giftstof, amanitin. Giftstoffet optages af levercellerne, som efter noget tid får dem til at sprænge.

Mørk honningsvamp

Hvornår: September-november.

Kendetegn: Hatten er 3-10 cm og brun til mørkebrun med skæl på hatten. Lamellerne er først hvide og bliver senere brune. Stokken er 6-10 cm høj. Paddehattene kan ofte findes tætte sammen, i grupper.

Om: Et særlig art af denne svamp har taget rekorden som verdens største organisme. Læs mere om denne svamp på  6 vilde svampe. Desuden er dens hyfer selvlysende ved hjælp af bioluminescens, og man kan derfor opleve at inficeret træ lyser op i mørke. Svampen er almindelig i nåleskove.

 

Kæmpe-støvbold

Hvornår: Juli-oktober.

Kendetegn: Stor svamp, der ligner en rund bold eller et æg. Farven er hvid til beige. Svampen forekommer særligt på steder med brændenælder, på græsmarker eller på gamle lossepladser, hvor næringen er rig.

Om: Der er fundet kæmpe frugtlegemer af denne svamp med en vægt på næsten 13 kg. Man kan være heldig at finde den danne hekseringe.

 

Grynet hjortetrøffel

Hvornår: Juni-november.

Kendetegn: Den trøffelsvamp, der er nemmest at finde. Trøfler danner knoldformede frugtlegemer under jorden. Ved modenhed begynder trøfler at lugte stærkt, hvilket tiltrækker dyr til at grave dem op, og dermed spredes deres sporer. Hjortetrøflen er brun og 2-5 cm bred, og sort indeni.

Om: Hjortetrøflen er særligt nem at finde, da den parasitteres af en anden svamp, Elaphocordyceps. Denne parasitsvamp former 5-10 cm høje køller op over jorden. Nej, hjortetrøflen er IKKE spiselig.

 

Almindelig stinksvamp

Hvornår: Juli-september.

Kendetegn: Svampen er en stinksvamp, og frugtlegemet starter ud med at ligne en hvid kugle, ”hekseæg”. Op af hekseægget gror en hvidlig stok op til 20 cm og former en klokkeformet hat, som er mørkegrøn og slimet.

Om: Svampen udsender en stærk ubehagelig lugt som tiltrækker fluer. Fluerne æder svampens sporemasse, som så sætter sig fast på fluerne. På den måde bliver fluerne udnyttet til at sprede svampens sporer videre.

  

Krukkesvamp

Hvornår: April-november.

Kendetegn: En lille og lys svamp på cirka 5-10 mm i højde og bredde. Svampen ligner en skål, som er dækket med et gulbrunt låg før modenhed. Nede i skålen ligger små ”æg”, som er hvide.

Om: Når svampen er moden, forsvinder låget over svampen, og de små ”æg” bliver synlige. Disse ”æg” er tætpakket med sporer. Regndråber, der lander ned i skålen, sørger for at slynge pakkerne ud, og dermed sprede sporerne.

Møgbæger

Hvornår: September-november.

Kendetegn: Som navnet indikerer, gror denne meget lille svamp på ekskrementer. Frugtlegemerne er rødorange og ligner små glatte diske som bliver op til 2 mm i diameteren. Denne svamp lever særligt på kokasser og er forholdsvis almindelig.

Om: Svampen er et godt eksempel på, hvordan nogle svampe vælger at leve inden for en særlig niche. Inden for de forskellige ekskrement-svampe findes der både generalister, der kan gro på mange forskellige slags afføring, og specialister, som kun gror på afføring fra en særlig organisme, fx fra hjort eller gås.

Krystal-støvbold

Hvornår: September-oktober.

Kendetegn: Frugtlegemet bliver cirka 2-9 cm og ligner en bold med stok. Farven er hvid til grålig beige, og på bolden dannes små pigge. Svampen vokser i tætte kolonier på skovbunden. Svampen er meget almindelig i både løv- og nåleskove.

Om: Tilhører bugsvampene, og kendetegnes ved at sporerne dannes inde i frugtlegemet. Sporerne spredes i en sky fra støvbolden når svampen udsættes for fysisk tryk, enten fra regndråber eller fra dyr. Med tiden dannes et hul på toppen, hvor sporerne kan pustes ud.

 

Herkules-kæmpekølle

Hvornår: August-oktober.

Kendetegn: Et af de større eksempler på køllesvampe. Denne svamp bliver op til 20 cm høj og 7 cm bred. Den har samme farve som ler og ligner på mange måder en ”kæmpekølle”. Den danner mykorrhiza med løvtræer og lever ofte på en kalkholdig jordbund.

Om: Svampen har et frugtlegeme med en meget pudsig og atypisk form. Svampen er ret sjælden i Danmark.

   

Kødet stjernebold

Hvornår: August-Maj.

Kendetegn: En af de største og mest almindelige stjernebolde. Dens særprægene frugtlegeme ligner en bold oven på en nedbøjet stjerne. Bolden er hvid, og stjernen er brunlig. Frugtlegemet bliver cirka 4-12 cm bredt og vokser ofte i klynger. Svampen kan findes i løvskove.

Om: Stjerneboldene har nogle af svampeverdenens mest underlige frugtlegemer. De tilhører bugsvampene, og gemmer på deres sporer inde i frugtlegemet. Ved modning sprækkes toppen, og sporerne kan dermed pustes ud i en støvsky.

   

Tøndersvamp

Hvornår: Hele året.

Kendetegn: Svampen kan findes på levende og døde træer, særligt bøgetræer, og ligner en stor og massiv hestehov. Den bliver op til 50cm bred og kan rage 25 cm ud af stammen. Hatten er grå, og undersiden er brun. Den er meget almindelig i de fleste skove på den nordlige halvkugle.

Om: Svampen er blevet brugt til mange forskellige praktiske formål gennem historiens forløb. Svampens indre er særligt blevet brugt til at starte et bål. Ved udblødning og bankning kan svampen bruges lidt ligesom læder til at fremstille beklædning og hatte, og svampen har været brugt af tandlæger til at stoppe blødningen efter tandudtrækning.

Anbefalinger til flere opdagelser i naturen

Vild mad

Er du interesseret i at finde føde i naturen, anbefaler vi at udforske VILD MAD. En udført guide til, hvordan man samler i forskellige landskaber. https://vildmad.dk/dk

Svampehåndbog

Mange gode svampebøger kan lånes på biblioteket, og det kan være en stor fordel at have gode billeder af de mange forskellige svampe, når man går på svampejagt.

Svampedatabase

Danmarks svampeatlas giver dig mulighed for at undersøge andres svampefund i naturen, og er et godt redskab til svampejægere.

https://svampe.databasen.org/